Brombærmarmelade

Sensommer er lig med masser af vilde brombær i naturen Det giver dig rig mulighed for at gå på brombærjagt, så du kan glæde dig selv og dine nærmeste med lækker hjemmelavet brombærmarmelade. Brombær vokser vildt mange steder i den danske natur. Gå på opdagelse i skov og krat og kom hjem med masser af lækre brombær til en god brombærmarmelade. Det kan også være, at du er så heldig, at der vokser brombær i din have, og så er det bare om at komme i gang med denne brombærmarmelade opskrift. Tidsmæssigt er det nemlig ingen sag at lave hjemmelavet brombærmarmelade, og under plukningen kan du passende nyde lidt tid i naturen og glæde dig over, at der i lille Danmark vokser vilde, smagfulde bær.
God fornøjelse med opskriften på hjemmelavet brombærmarmelade!

Ingredienser

  • 1000 g friske brombær
  • 500 g sukker (eller rørsukker)
  • 2 tsk melatin (geleringspulver)
  • Atamon

Instruktioner

  • Rens brombær og kog dem møre i ca. 5 min.
  • Tilsæt sukker under omrøring og kog det med i 2 min.
  • Bland melatin med 2 spsk. ekstra sukker.
  • Tilsæt blandingen under omrøring i de kogende brombær.
  • Kog dem i yderligere i 2 min. og skum marmeladen af.
  • Skyl marmeladeglas i atamon og fyld marmeladen på. Luk straks.

Notes

Tip

Tilføj limesaft eller revet limeskal (økologisk) til marmeladen og lad det koge med i ca. 1 min.

Tip

Plukker du store mængder brombær, kan du altid lægge noget af høsten i fryseren. På den måde kan du hele året rundt lave din egen brombærmarmelade. Bruger du optøede bær til din brombærmarmelade opskrift, skal du være opmærksom på, at marmeladen kan få en mere flydende konsistens. Prøv dig frem og tilsæt mere melatin, hvis du synes brombærmarmeladen bliver for tynd.
Del dine kreationer og få mere inspirationDel og nævn @den_gamle_fabrik

Flere opskrifter