Jordbærmarmelade

Hjemmelavet jordbærmarmelade betyder smagen af sol og sommer – det er gode sommerminder fyldt på glas. Derfor får du en jordbærmarmelade opskrift, som er nem at gå til og ligeså nem at spise. Friske jordbær elsker vi alle, så det er ikke uden grund, at jordbærmarmelade også er en af favoritterne, når det kommer til marmelade og syltetøj. Giver du dig i kast med denne hjemmelavede jordbærmarmelade opskrift vil du opleve, hvor hurtigt den forsvinder – fordi den bare bliver ved at smage efter mere. Heldigvis kan opskriften laves gang på gang, så du kan blive ved at nyde godt af den gode jordbærsmag hele året rundt.
God fornøjelse med opskriften på hjemmelavet jordbærmarmelade!

Ingredienser

  • 1000 g jordbær
  • 500 g sukker (eller rørsukker)
  • 2 tsk melatin (geleringspulver)

Instruktioner

  • Rens og skær jordbær i mindre stykker. Kog jordbærrene møre i ca. 5 min.
  • Tilsæt sukker under omrøring og kog det med i 2 min.
  • Bland melatin med 2 spsk. ekstra sukker.
  • Tilsæt blandingen under omrøring i de kogende jordbær.
  • Kog dem i yderligere i 2 min. og skum marmeladen af.
  • Skyl marmeladeglas i atamon og fyld marmeladen på. Luk straks.

Notes

Tip

Tilføj 2 spsk. hyldeblomster til marmeladen så de koger med 1 min.
Del dine kreationer og få mere inspirationDel og nævn @den_gamle_fabrik