Brombær
Brombær vokser vildt i de danske skove og findes desuden vildtvoksende i både Europa og Nordamerika. Brombærbusken er i familie med hindbær og Boysenbær, og kendetegnes ved formen. Bærret består af mange små stenfrugter og har en syrlig-sød smag.
Hvornår er der brombærsæson?
Brombærsæsonen starter i august og slutter i oktober. Hvis du er heldig, vokser der en brombærbusk i din baghave, som kan give dig mange brombær i løbet af sæsonen, afhængigt at størrelsen på busken. Hvis det er svært for dig at nå at bage muffins og kager i løbet af perioden, så kan du fryse bærerne ned. De holder sig friske og vil altid kunne laves om til en lækker hjemmelavet brombærmarmelade, smoothie eller bruges i desserter.
Hvad kan man bruge brombær til?
Det er yndigt at pynte desserter med friske brombær. Du kan vælge at bruge DEN GAMLE FABRIKs cremede brombærmarmelade, eller du kan prøve kræfter med at lave din egen hjemmelavede brombærmarmelade.