Cupcakes
Muffins med chokoladestykker er et sikkert hit hos både voksne og børn. Vi giver dig en nem opskrift på den populære chokolademuffin i en festlig cupcake-version med appelsinmarmelade og topping af flødeskum, solbærmarmelade og friske bær.
Behandlingstid: 30 minutes mins
Portioner: 10
Ingredienser
Muffin
- 3 æg
- 100 g sukker
- 2 tsk vaniljesukker
- 100 g smør
- ½ dl vand
- 100 g mel
- 30 g kakaopulver
- 1 tsk bagepulver
- 50 g mørk chokolade
- 100 g DEN GAMLE FABRIK appelsinmarmelade
Topping
- 2,5 dl piskefløde
- 100 g DEN GAMLE FABRIK solbærmarmelade
- 1 bakke friske hindbær og/eller brombær
- evt. frisk mynte
Instruktioner
- Pisk æggeblommer, sukker og vanilje til en æggesnaps.
- Smelt smørret sammen med vandet.
- Bland mel, kakaopulver og bagepulver i en skål og vend det forsigtigt i æggesnapsen. Tilsæt derpå marmeladen og den hakkede chokolade og til sidst det smeltede smør.
- Fordel dejen i 10 ovnfaste kopper eller muffinsforme og bag dem ved 180 grader i 20 minutter. Stil kagerne til afkøling.
- Lav topping inden servering: Pisk piskefløden til flødeskum og vend forsigtigt solbærmarmelade i.
- Pynt de afkølede cupcakes med flødeskumsblandingen og server med friske bær og evt. lidt frisk mynte.
Del dine kreationer og få mere inspirationDel og nævn @den_gamle_fabrik