Raw kugler & snitter
Raw kugler og snitter er et lækkert alternativ til de klassiske romkugler. De kan både spises som snacks i hverdagene, serveres til fødselsdage eller eftermiddagskaffen. Det bedste er, at de er nemme at lave og smager mindst lige så godt som traditionelle romkugler eller kage
Ingredienser
Raw kugler og snitter
- 600 g dadler
- 4 spsk kakao
- 1-2 spsk af din yndlings marmelade fra Den Gamle Fabrik
Topping
- 100 g nødder
Instruktioner
- Udsten alle dadlerne og put dem i en skål.
- Tilføj kakao og marmelade og blend det hele til en samlet masse.
- Læg massen på køl i en times tid.
- Lav store eller små kugler efter eget ønske. Alternativt kan du lave snitter ved at rulle massen ud, så den er 1 cm tyk, hvorefter den skæres ud i den ønskede størrelse.
- Pynt med hakkede nødder.
Notes
Tip
Du kan med fordel opgradere dine raw kugler, ved at tilføje solbærmarmelade til massen og rulle dem i hakkede saltede peanuts. Du kan også tilføje 100g hakkede paranødder og appelsinmarmelade til massen og efterfølgende pynte snitterne med frysetørret hindbær. Del dine kreationer og få mere inspirationDel og nævn @den_gamle_fabrik