Menu
Ofte stillede spørgsmål
Har du et spørgsmål eller to du gerne vil have svar på?
Så tag et kig på vores ofte stillede spørgsmål, og få svar på dem lige her!
Har du andre spørgsmål , historier du vil dele med os eller andet vi kan hjælpe dig med? Så tøv endelig ikke med at række ud!
Har I sukkerfrie marmelader?
Vi har desværre ingen sukkerfrie marmelader i vores sortiment
Jeg har set jeres produkter i Spanien, er det jer der laver dem eller er det en kopi?
Marmeladeproducenten ’La Vieja Fabrica’ har ikke længere sammenhæng med Den Gamle Fabrik. For over 10 år siden havde vi et samarbejde med fabrikken, selvom der i dag ikke er nogen forbindelse til den. De har dog fortsat fået lov til at bruge vores navn og etiketter, der minder om vores. Det har de fordi, at vi har en meget begrænset eksport af marmelader til Sydeuropa og Mexico. Recepterne der ligger bag marmeladeproduktionen, er altså ikke identiske med dem du finder hos Den Gamle Fabrik, selvom det kan hænde, at der vil være nogle sammenfald i smag og kvalitet.
Hvor kommer jeres bær fra og hvilken produktionsmetode har i?
Hos Den Gamle Fabrik værner vi om vores stolte syltetraditioner.
Vores produktion foregår stadig i åbne gryder efter vores traditionelle produktionsmetoder, på vores fabrik i Skælskær.
Vores bær kommer fra de steder, hvor de oftest gror, og hvor der er flest mulige tilgængelige. Vi benytter rigtig mange bær i vores produktion, og oprindelseslandet afhænger af sæson og hvor vi kan få bærene fra, men størstedelen af vores frugter og bær kommer fra Europa.
Du kan læse mere om vores historie og vores stolte syltetraditioner lige her: https://www.dengamlefabrik.dk/om-os/
Her kan du også få tips og tricks til, hvordan du kan bruge dine gamle syltetøjsglas på de mest kreative måder!
Hvilke appelsiner bruger I til jeres marmelader?
Til vores appelsinmarmelade bliver der brugt almindelige, konventionelle appelsiner, som selvfølgelig bliver vasket inden videre behandling. Vi stiller ligeledes krav til vores leverandør om at overholde EU lovgivningen i forhold til indhold af pesticider og lignende. Vi bestræber os nemlig altid på, at vores kvalitet skal være helt i top, så alle jer der elsker vores marmelader altid kan nyde godt af den gode kvalitet.
Er jeres appelsiner sprøjtede?
Vores appelsiner er ikke sprøjtede. Træerne bliver dog ved blomstring sprøjtet mod insektangreb, så vi kan sørge for at have skønne appelsiner uden insekter i. Alle vores appelsiner opfylder lovgivningen EU Regulations 396/2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer.
Har I ideér til hvordan jeg kan genbruge jeres marmeladeglas?
På vores hjemmeside: https://www.dengamlefabrik.dk/genbrug-dit-glas/opbevaring/, kan du se
alle de kreative måder, du kan genbruge dit glas på. Inspiration findes nemlig alle steder – kun fantasien sætter grænser. Vend glasset på hoved og find din inspiration hos Den Gamle Fabrik eller på Instragram ved hjælp af #genbrugditglas.
Hvor kan jeg købe jeres Kirsebærsauce?
Vores Kirsebærsauce er en sæsonvare, og sælges kun i juletiden. I skal derfor huske at nyde den ekstra meget den ene måned om året, den er på hylderne i butikkerne eller købe et lille lager til resten af året.
På jeres marmelade låg står der ‘Let at tage af’, men jeg synes ikke at lågene de er lette at tage af.
Det er helt korrekt, at der på lågenes etiket står ‘Let at tage af’. Her henviser vi dog til, at etiketterne er lette at tage af, således at det er nemmere at genbruge vores glas. Læs mere om dette og hvordan du genbruger marmeladeglassene lige her: https://www.dengamlefabrik.dk/genbrug-dit-glas/.
Kontakt os
Din mening er vigtig for os! Fortæl os hvad du synes om vores produkter – også hvis der er noget du mener, vi kan forbedre. Du når os bedst via kontaktskemaet nedenfor eller på vores Facebookside. Vi bestræber os på at svare hurtigst muligt.
Send din henvendelse til forbrugerservice@orklafoods.dk
Brev
Send dit brev til:
Orkla Danmark
Delta Park 45, 4. sal
2665 Vallensbæk Strand
Delta Park 45, 4. sal
2665 Vallensbæk Strand